EV-shoppen – en socialøkonomisk butik

EV-shoppen er etableret i en rustik og hyggelig staldbygning på Erhvervsskolen Vestjylland. Butikken er etableret som en socialøkonomisk virksomhed, hvorfra der sælges produkter fra egne værksteder, og fra Madleverancen.

Madleverancen er en socialøkonomisk madbutik, der tilbyder mad ud af huset til private og erhverv. I butikken finder du produkter fra Madleverancen i form af hjemmelavede rullepølser, brød, postej, to go menuer, smørrebrød og meget andet. Vi har også et udvalg af produkter fra lokale fødevare producenter.

I butikken finder du desuden produkter fra vores landbrug i form af lammeskind og garn fra egne lam, der afgræsser naturarealer i Ringkøbing Skjern kommune, herunder Skjern å dalen.

Endelig er der et udvalg af produkter fra kendte mærker som Ib Laursen, Rasmus Klump, A2 Living og Maileg.

På træværkstedet produceres blandt andet kvalitets skærebrætter. Der anvendes udelukkende genbrugstræ, da vi går op i bæredygtighed og cirkulær økonomi.

Vi tilbyder også varer fra vores træ og metal værksteder, hvor vi udvikler og producerer havemøbler, bord bænke sæt, espalier og andre jern og metal varer af forskellig karakter.

Som socialøkonomisk butik, er det erklærede mål med vores virksomhed, at bidrage til, at skabe jobåbninger til mennesker på kanten af arbejdsmarkedet. Det være sig i vores egen virksomhed, eller gennem vores virksomhedssamarbejder med eksterne aktører. Vi geninvesterer et eventuelt overskud i yderligere udvikling af vores virksomhed, til gavn for vores tilbud om uddannelse og job.

Når du samarbejde eller handler hos os, bidrager du således til, at flere fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i uddannelse og beskæftigelse.